billede-nyhedsbrev-vol-2.png

 

"Vi ønsker at skabe et støtteprogram, som vil indeholde favorable forhold for alle musikaktiviteter i hele byen.", siger María Rut Reynisdóttir, som er projektleder for det nye projekt med titlen Reykjavík Music City. Byrådet har nu for første gang iværksat foranstaltninger til at identificere de vigtigste problemer, der har forårsaget udfordringer vedrørende livemusikscenen, som fx lukning af et par mindre til mellemstore spillesteder i de seneste år.

Den islandske livemusikscene står overfor udfordringer såsom øget lejeudgifter samtidig med økonomisk vækst, hvilket tvinger mindre spillesteder ud af drift. Reynisdóttir mener også, at udfordringerne skyldes ændringen i forbrugeradfærd grundet mulighederne for uendelig og forskelligartede hjemmeunderholdning. På grund af disse udfordringer er et støtteprogram til musikscenen helt essentiel og altså også kernen i Reykjavík Music City-projektet.

Udfordringerne for det lokale spillested

"For at hjælpe bands og kunstnere med at starte deres professionelle karrierer, har du brug for en mangfoldig musikscene med spillesteder af forskellig størrelse.", forklarer Reynisdóttir.

"Mindre spillesteder og græsrødder er absolut nødvendige, da de er fremtidens musik", siger hun.

Det er afgørende for de lokale spillesteder at have mindre kendte optrædende musikere, selvom det er svært at sikre økonomisk, da det er udfordrende at opkræve entré, når musikerne ikke har en vis popularitet. Endvidere medvirker stigningen i huslejen til, at situationen generelt er blevet mere vanskeligt end nogensinde før. Det er disse udfordringer, Reynisdóttir håber at kunne gøre noget ved gennem Reykjavik Music City-projektet.


María Rut Reynisdóttir

Hvad betyder det at være en musikby?

Fordi alle byer er forskellige, er der ingen klar definition af, hvad det betyder at være en musikby. Music City-programmet støtter musikscenen på forskellige niveauer.

Lanceringen af Music City-programmet betyder, at byen skal tilpasse sine regler, så de er mere fokuseret og favorable overfor spillesteder. Det betyder også at fokusere på uddannelse af musikere og at skabe understøttende platforme, hvor de kan udvikle deres projekter. Derudover er det vigtigt at have musikvenlige politikker, da regeringens politik har direkte indflydelse på musikvirksomheder som fx livemusik-spillesteder.

En anden vigtig ting i en musikby er et gunstigt miljø for professionelle musikere. Når en kunstner bliver succesfuld, udvikles en infrastruktur og et supportnetværk af mennesker vokser op omkring kunstneren. Dette skaber et feedback-loop af talentfulde mennesker på kunstnerens side og på industrisiden. Begge skal være til stede for at udvikle et gunstigt arbejdsmiljø.

Reynisdóttir forklarer, at Reykjavík har mange talentfulde kunstnere, men mangler ledere, agenter, rejsearrangører og andre fagfolk inden for musikbranchen. I takt med at byen fortsætter med at vokse til en musikby, ønsker hun at skabe muligheder i Reykjavik ved at støtte disse aspekter af musikscenen.

Den langsigtede plan for Reykjavik

"Første skridt er at kortlægge byens musikscenen i tal. Dette er noget, vi ikke har gjort før, og vi har brug for dette benchmark for at sætte de rigtige milepæle. ", forklarer hun.

Projektet vil kortlægge alle de bands og musikere, der eksisterer, alt supportnetværk af professionelle musikere, musikuddannelse, antallet af koncerter og festivaler på årsbasis, antal øvelseslokaler, studier og meget mere. Tallene vil foruden at være et benchmark, også blive brugt til at oprette et Reykjavík Music Directory i form af et kort med nem adgang til alle på den islandske musikscene.

Opgørelse af spillestederne vil præcisere mængden af ​​spillesteder og præcisere, hvor mange af dem der primært fokuserer på musik og hvor mange af dem, der har musik som noget sekundært. Dette bliver også en forenende proces for professionelle inden for musikbranchen i Reykjavík, da både formelle og uformelle samtaler vil have fundet sted, når undersøgelsen er færdig.

Desuden er den langsigtede plan med Reykjavík Music City-projektet at finde måder hvorpå, vi kan understøtte innovation i musikbranchen og fokusere på nye måder at skabe en bæredygtig økonomi på i branchen. En af måderne er at fokusere og arbejde med, hvordan byen bliver promoveret. Det betyder en samarbejdende tilgang til Reykjavík og turistsektoren, så byen kan markedsføre sig mere som en musikby i stedet for blot "gejsere og gletsjere", som hun siger.

 

Her på Nordisk Kulturfond ser vi frem til at følge med i, hvordan processen med at blive en musikby udvikler sig for Reykjavík, og vi håber at se mange ansøgere fra Island i den kommende puls-ansøgningsrunde.