Watain
Sverige
Som artist giver Puls mulighed for, at man kan etablere eller indgå i et nordisk turnénetværk. Du kan komme i kontakt med flere scener i andre lande og møde et nyt og meget større publikum.
Du kan ikke selv søge om støtte fra Puls, idet programmet er designet til at støtte koncerter gennem koncertstøtte til spillesteder og festivaler. Det giver spillestederne og festivalerne en mulighed for at nå et andet punkt for break-even. Samtidig har vi et krav om, at der skal være professionel aflønning af artisterne. Men du har mulighed for at kontakte Puls-arrangørerne og aktivt selv støtte op om at etablere et nyt netværk af scener i Norden for dig som artist.
Puls arbejder også målrettet mod markedsføringen af de artister, som er med i programmet, og her er det vigtigt, at alle er med. Vi arbejder fx med crossposting-strategier, hvilket betyder, at alle deler de posts om koncertarrangørernes Puls-koncerter. Dermed når man ud til en langt større skare af potentielt publikum, interesserede og i musikbranchen generelt.
Vi hjælper jer med at komme i gang med Facebooks marketingværktøjet crossposting.
Crossposting er en nem måde at dele videoindhold med dine samarbejdspartnere, såsom sponsorer, kunstnere og agenturer. Værktøjet er nemt at implementere og favorabelt, når du har mange forskellige samarbejdspartnere, som I ønsker skal dele videoen og herved få jeres fælles begivenhed bemærket.
Med facebooks crossposting har du mulighed for at:
Tutorial og video
Vi har lavet en video tutorial, hvor vi viser, hvordan du sætter crossposting -funktionen op. Videoen vil også vise dig, hvordan du etablerer crossposting -relationer med dine samarbejdspartnere, og hvordan du distribuerer videoindhold. Se tutorial video.
Puls placerer sig i både en kunstnerisk og en kommerciel kontekst, med et mål om at understøtte de altafgørende vækstlag i musikken, hvor nye talenter og strømninger skabes, som i udgangspunktet ikke er kommercielt attraktive.
Vi definerer relevante artister inden for denne satsning som kunstnere, der er etablerede i eget land og med internationalt potentiale. Samtidig skal støtten være udslagsgivende for, at et engagement og koncert kan finde sted, og det er et krav, at der er professionel aflønning af artisterne.
I Norden findes en række forskellige støttemuligheder for artister, der gerne vil arbejde internationalt. Hvert land har mulighed for at støtte artister og orkestre med international transportstøtte, orkesterstøtte eller støtte til udvikling af eksporttiltag. Der er således mulighed for, at man som artist selv kan udvikle Norden som eksportmarked gennem turnéer i og uden for regi af Puls.
Artisterne skal som udgangspunkt søge om støtte i eget land.
Nedenfor er links til aktuelle støtteorganisationer.
Danmark
Finland
The Finnish Music Foundation MES
Island
Norge
Sverige
Kender du til andre støttemuligheder for artister, er du velkommen til at kontakte Nordisk Kulturfond på kulturfonden@norden.org. Så vil vi løbende opdatere listen.